Sussi’s blog


Sex it up!

Jeg har tidligere skrevet om planlægning. Det er sjældent et af de emner, der får folk op af stolen af begejstring. Det gælder også mig. 

Min personlighedstype passer ikke til planer. Netop derfor, er det rigtig vigtigt for mig, at have dem. Hvis du ligesom jeg er kreativ og spontan, så er planen det, der giver dig plads til kreative indslag og spontanitet. Din plan sætter en ramme du kan lege indenfor, uden at tabe fokus på din forretning. Har du ikke en ramme og et fokus, så er det svært at sælge, for din målgruppe og dit produkt kan let blive diffust. 

For mig bliver det hele altså sjovere, når jeg først har planen. Jeg har noget, jeg hele tiden kan vurdere mine nye indfald ud fra, så jeg kan fokusere min energi og styrke min forretning. 

For at tvinge mig selv igennem noget, jeg ikke finder synderlig sexet er jeg derfor nødt til at gøre det sjovt. Jeg har forskellige metoder jeg bruger. En måde er, at samle en flok gode folk og få lagt planerne sammen. En anden måde er, at sætte god musik på, lave en god kop kaffe eller the og så sætte konkret tid af til det, f.eks. en time eller halvanden. En tredje måde er, at skrive om det og en fjerde måde er, at tegne min plan i stedet for at skrive den. Jeg står som regel op og tegner på en tavle, så jeg har plads til, at gå frem og tilbage og forlade rummet for senere, at vende tilbage igen. 

Hvordan gør du dine kedelige pligter sjovere?

Kontaktoplysninger

Amagertorv 27, 2. sal, 1160 Kbh. K
+45 30 25 19 00