Sussi’s blog


Den forfriskende historie om opvaskeren, der blev partner

En af de historier, der har fyldt medierne den seneste uge, er den om Alieu Sonko, der blev partner i Noma. Allerede i 2010 lærte vi Ali at kende, da Noma teamet modtog prisen som verdens bedste restaurant, med Alis portræt på deres T-shirts.

Kynikeren kunne dengang tænke, at det var et fint mediestunt, der fik Noma til at fremstå sympatisk. Det var det måske også, men Rene Redzepis valg om, at gøre ord til handling i form af partnerskab, må få selv den hårdeste kyniker til, at bukke sig i støvet. I mine øjne er Rene Redzepis valg af, at afgive indflydelse, ejerskab og profit til Ali både sympatisk og forfriskende, faktisk i sådan en grad, at vi burde tage ved lære.

En undervurderet profession
At være opvasker må rangere som en temmelig undervurderet profession. Det er sjældent vi fremhæver eller praler af, at være eller kende en opvasker. Der er ikke mange konkurrencer eller priser at bryste sig med. I hvert fald ikke noget, der dækkes af medierne som et Oscar show. Alligevel, er det en af de funktioner, der kan få en restaurant seriøst ned med nakken, hvis den ikke fungerer. 

Historien er inspirerende, fordi den fortæller os, at vi skal tage vare på de roller i forretningen, der er vigtige. Ikke kun de roller, der står foran kunden og skaffer penge i butikken, men også de roller, der får de daglige hjul til at køre rundt. ”Det er jo logisk” tænker mange sikkert, men hvornår har I sidst hædret jeres sekretær, receptionist, intern service eller rengøringen? Altså med mere end en pris som årets medarbejder?

Genfortolkning af værdi
Jeg fulgte, for ikke så længe siden, en CEO fra en global virksomhed, gennemgå deres strategi. Diversitet blev fremhævet som noget, der skulle tages fat i med nye briller. Jeg spurgte ham derfor, om han havde genovervejet de personlige assistenters manglende muligheder for, at stige i det hierarkiske karrieresystem. Svaret var, at interne regler forhindrede dette.

Det interessant her er, hvorvidt vi tror på, at diversitet kan opstå, hvis vi ikke er klar til, at ruske lidt i de eksisterende opfattelser af værdi? Blandt andet, at man ryster posen med interne regler? Ved vi overhovedet, hvad der sker, hvis vi lader sekretærer, PA’ere eller assistenter sidde med for bordenden?

Min opfordring er, at vi i det mindste kan tænke tanken til ende, vende tingene lidt på hovedet og turde tage nye briller på, når vi tænker over begrebet værdi. Og her har Rene Redzepi netop givet os lidt kærkommen inspiration. 

Kontaktoplysninger

Amagertorv 27, 2. sal, 1160 Kbh. K
+45 30 25 19 00