Den store fadæse du skal undgå i tilbud…

Den store fadæse, du skal undgå i tilbud…
Det er selvfølgelig iveren efter at skrive hele produktpaletten med. For hvad nu hvis kunden også var interesserede i x, y eller tilmed z?

Ved du det ikke? Så lad være.

For du ødelægger dit salg ved at smide irrelevant materiale med i dit tilbud. Den er god nok. Jo mere din kunde skal tage stilling til, jo mere ødelægger du dine kernebudskaber, der skaber salget. For din kunde kan ikke huske det hele. 

Du skal fokusere på det ENE produkt som du tænker gør hele forskellen for din kunde. Det, der trækker dem liiige derhen, hvor de gerne vil hen.

Læg mærke til at jeg skriver det ENE produkt. Det er IKKE hele listen. Det handler om at være relevant. Hele vejen. Er du ikke relevant, taber du kundens interesse. 

De bliver simpelthen trætte i hovedet. Deres hjerne kan ikke kapere al informationen. Og de bliver i tvivl om, hvad fokus er. Det sælger rigtig skidt. 

Du skal derfor holde dig indenfor grænsen af, hvad der er direkte relevant for din kunde. Og du skal vide hvor den grænse går. Ved du det ikke? Så ved du nu, hvad du skal finde ud af. 

Jeg har illustreret det med en tegning 🙂