om rapohr

Om Rapohr

Om Rapohr


I september 2016 etablerede jeg Rapohr ud fra en vision om, at gøre salg mere tilgængelig for et bredere spektrum af mennesker.

I over 10 år har jeg arbejdet med salg i tilbudsprocesser og præsentationer. I 2009 var jeg ansat som Bid Manager i PwC. Vi oplevede at en konkurrent snuppede en kunde foran næsen på os til en præsentation på trods af, at vores tilbud lå øverst i bunken. Det var en øjenåbner for, hvor meget præsentationen betyder. Siden da har jeg interesseret mig for relationen og de retoriske effekter i salg. Den har fulgt mig i min videre karriere som leder af Bid Management teamet i KPMG, som nordisk ansvarlig for Bid Marketing i Accenture og i dag som ejer af egen virksomhed. 

Efter i mange år at have coachet topledere og specialister i præsentationsteknik fandt jeg, at de grundlæggende begrænsninger er de samme i præsentationer som i salg. Jeg bliver meget grebet af, at se passionen og glæden komme frem, når jeg hjælper mennesker med at lære nye teknikker eller overkomme deres frygt.  

For mig handler salg om at overbevise. Det er en evne vi alle er født med. Derfor er det muligt, at finde den indre sælger frem i os alle. Den har måske ikke den form vi lige tror, for der findes flere end den gængse opfattelse af en sælger.

Grundstenene Rapohr bygger på er:

  • at sælgere antager mange former og du kan finde din, der er tro mod hvem du er
  • at glæden bor i indsatsen og ikke i resultatet
  • at nysgerrighed er det der holder os vågne, unge og levende

Det betyder, at jeg altid søger nye metoder og inspiration. Det betyder at jeg drives af, at opleve mine kunder finde vejen til deres indre sælger, se dem skinne på en scene eller brænde igennem i et tilbud.

Kontaktoplysninger

Amagertorv 27, 2. sal, 1160 Kbh. K
+45 30 25 19 00