Tilbudsskrivning og proces

Lær at planlægge, skrive og strukturere tilbud, der sælger. Et skriftligt tilbud er en del af din kundedialog og relation og derfor er det vigtigt at du henvender dig til kundens ønsker og behov, at du skriver involverende og at du vælger dine ord med omhu.

For første gang nogensinde afholder Sussi et åbent kursus i at skrive tilbud der sælger. Til dig, der skal skrive sælgende, bruge tiden rigtigt og gerne vil øge dine vinderchancer. 

Skal du have information, så snart vi åbner for salget? Så skriv dig på ventelisten.

Tilbudsskrivning og proces

Målgruppe

Tilbudsteams, Bid Managers og medarbejdere involveret i tilbudsprocesser og tilbudsskrivning.

Personligt udbytte

Du vil få konkrete værktøjer til at strukturere et tilbud og skriveværktøjer specifikt udviklet til tilbudsskrivning. Du vil også blive inspireret til at tænke nyt og kreativt og vi vil diskutere hvilke typer tilbud der passer til hvilke typer kunder.

Det anbefales at du medbringer egne cases, som du kan hjælp til eller feedback på, så det bliver konkret for dig og den type tilbud, du typisk arbejder med.

Virksomhedens udbytte

Som virksomhed vil I få medarbejdere, der er klædt på til at skrive bedre og mere rammende tilbud, der taler til kundens behov og øger jeres vinderchancer. Medbringer I egne cases (anbefalet) vil I få konkrete forslag til, hvordan I kan forbedre jeres tilbud. 

Tilbud er en del af jeres salgsdialog og relation til jeres kunder. Derfor er det vigtigere end mange tror, at skrive relevant og henvendt til kunden. 

Metode

Kurset foregår som en workshop med både øvelser og undervisning. Kurset er baseret på salgsteorierne value based selling og challenger sale samt underviserens mangeårige erfaring med tilbudsprocesser og skrivning. Kurset vil også formes af deltagernes erfaring og ønsker. 

Det anbefales altid at medbringe egne cases, så kurset bliver så relevant som muligt for dig og den type tilbud du typisk arbejder med. Det kan være et tilbud I skal til at skrive (medbring RFP eller noter fra kundemøder så du har input om kunden du kan skrive ud fra), eller et tilbud I har skrevet, som I ønsker feedback på. 

Form

Dette kursus afholdes både som åbent kursus eller som skræddersyet kursus på bestilling. Uanset form, vil det altid blive tilpasset deltagernes niveau, branche og cases.

Åbne kurser varer 1 hel dag og afholdes på Næsseslottet i Holte eller 4 timer online som webinar. 

Alle kurser tilbydes på dansk eller engelsk.